fbpx
Scroll Top
Kattegat Silo, Silovej 8, 9900 Frederikshavn

Det Omvendte Vælgermøde gæster Kattegat Siloen

Nordjyske inviterer til en ny slags vælgermøde: Det Omvendte Vælgermøde

Torsdag den 4. november klokken 14:00-14.45 (i Selskabsrestaurant Himmelhav på 9. etage i Kattegat Siloen) inviterer Nordjyske til vælgermøde i forbindelse med kommunalvalget den 16. november. Ja, vi inviterer ikke bare – vi invaderer! Vælgermødet bliver nemlig afholdt i KATTEGAT SILOEN hos FME.

Vælgermøder har en tendens til at følge en klassisk model. Det vil Nordjyske lave om på. Med De Omvendte Vælgermøder bliver tingene vendt på hovedet, så vælgerne kommer i fokus.
– Det er vælgere, der er hovedgæsterne i et talkshow, hvor publikum består af politikerne. Det er altså ikke bare vælgerne, der skal blive klogere på politikerne, men også politikerne, der skal blive klogere på vælgerne, fortæller en af arrangørerne, konceptchef i Det Nordjyske Mediehus, Tom Bue.

– Ambitionen er at skabe et rum, hvor alle bliver klogere gennem dialog. Et moderne, digitalt forsamlingshus.
På scenen vil altså være to vælgere, som kommer til at give de politiske kandidater et indblik i, hvad der optager dem. Deres tanker bliver altså udgangspunktet for vælgermødet, så vi kan ikke på forhånd sige, hvad vi kommer til at snakke om. Men vi er ret sikre på, at vi kommer til at snakke turisme, erhverv, bosætning, skoler, børn og unge.
Der bliver plads til en let og underholdende tone, men stadig med bid. Hovedværten bliver Nordjyskes digitale debatredaktør, Johannes Jacobsen.
– Vi siger lidt frækt, at politikerne for en gangs skyld skal lytte. Vi håber, at dét udgangspunkt vil bringe en nærværende og ærlig debat med sig, siger Johannes Jacobsen.
Ambitionen er at skabe et rum, hvor alle bliver klogere gennem dialog. Et moderne, digitalt forsamlingshus.
Johannes Jacobsen, NORDJYSKE

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.

Reset password

Enter your email address and we will send you a link to change your password.